Fonden ikon

Fonden Langelands Elforsynings historie


Langelands første offentlige elektricitetsværk blev oprettet af Grevskabet i 1908, men allerede i 1904 havde Tranekær Slot fået sit eget private elværk. Elværket ved Tranekær Slot blev nedlagt og afløst af det offentlige elværk.

I perioden 1904 til 1908 blev der oprettet flere private elværker bl.a. på Nordenbro Mølle og på Hjortholm. I årene efter 1908 tog udviklingen fart, og der blev etableret flere offentlige elværker på Langeland (7-10 ) helt frem til 1925, hvor Strynø fik sit eget elværk.


Kommunalt elværk i 1910

I juni 1910 vedtog Rudkøbing Byråd at etablere et kommunalt elværk, og 2. november 1910 blev værket sat i drift ( 2x 110 V DC ). I 1913 tog Langelands Landøkonomiske Forening initiativ til at få elektricitet på resten af Langeland, men inden man fik afholdt stiftende generalforsamling brød 1. verdenskrig ud og sagen blev stillet i bero.

Den 29. juli 1919 blev Andelsselskabet Langelands Elektricitetsselskab stiftet som oplands selskab på Langeland, og forsyningen af el startede den 17. december 1920.

Langelands Elektricitetsselskab og Rudkøbing Kommune stiftede et interessentselskab Langelands Elektricitetsværk, som overtog elværket i Rudkøbing og byggede det om, så det kunne levere 2 x 110 V DC og 6000 V AC.

Elværket i Rudkøbing blev i 1920 overtaget af I/S Langelands Elektricitetsværk. For Rudkøbings vedkommende blev kun nettet tilbage, og driften af dette fortsatte under navnet Rudkøbing Elektricitetsværk.

Man havde således 3 elselskaber på Langeland i 1920:

1.     I/S Langelands Elektricitetsværk, der producerede el
2.         Andelsselskabet Langelands Elektricitetsselskab, der var oplandsforsyning
3.         Rudkøbing Elektricitetsværk, der var forsyningsselskab i Rudkøbing by

De små offentlige elværker på Langeland blev efterhånden overtaget af Andelsselskabet Langelands Elektricitetsselskab – det eneste lille elværk der i første omgang gik fri, var Strynø Elværk. De blev senere overtaget af Langelands Elforsyning.


Langelands Elselskab i 1946

I 1946 ændrede Langelands Elektricitetsselskab navn til Langelands Elselskab. I 1948 ændrede Rudkøbing Elektricitetsværk navn til Rudkøbing Kommunale Elforsyning. I 1953 ændrer I/S Langelands Elektricitetsværk navn til I/S Langelands Elværk. I 1966 blev købmand Carl Hansen fra Snøde valgt til formand for Langelands Elselskab, og han satte sig for som hovedmål at samle hele Langelands elforsyning i ét selskab.

I 1969 blev I/S Langelands Elværk omdannet til en selvejende institution Langelands Elforsyning, og de to interessenter Langelands Elselskab og Rudkøbing Kommunale Elforsyning overdrog alle aktiver og passiver, rettigheder og forpligtigelser til det nye selskab.

Strynø Elværk afholdt sin sidste generalforsamling i november 1973, og med nedlæggelsen af Strynø Elværk var hele elforsyningen på Langeland samlet i et selskab – Langelands Elforsyning.


Fonden Langelands Elforsyning

Langelands Elforsyning var som sagt oprindeligt en selvejende institution, som myndighederne senere vurderede skulle klassificeres som en erhvervsdrivende fond.

I 2006 kom der ny lovgivning der gjorde at der skulle ske en opsplitning af handels- og netaktiviteter i elforsyningsbranchen, så Fonden Langelands Elforsyning fik to nye datterselskaber LEF forsyning A/S og LEF net A/S – altså et elhandelsselskab og et netselskab.

Da borgerne havde svært ved at gennemskue strukturen, valgte man i 2012 at ændre navn på handelsselskabet fra LEF Forsyning A/S til det mere mundrette Langelands Elforsyning A/S.

Ændringernes tid var imidlertid ikke slut, for i 2016 kom der endnu en lov om at der skulle yderligere skærpet afstand mellem ejerselskaber (fonden), handelsselskaber (elforsyningen) og netselskaber. Der måtte hverken være navne eller logosammenfald. Særligt skulle der opbygges en klar afstand mellem netselskabet og handelsselskabet. Derfor ændrede fondens datterselskaber navn til Ø/strøm (handelsselskabet) og VEKSEL (netselskabet) som vi kender dem i dag, og samtidig blev rituEL oprettet som serviceorgan der både servicerer VEKSELs ledningsnet og Gadelys Langeland som er ejet af Fonden Langelands Elforsyning i samarbejde med Langelands Kommune.

Elektromagnetismen og Langeland i over 200 år

Den 21. juli 1820 sendte den langelandsk fødte H. C. Ørsted et 4 siders notat på latin ud til europæiske kolleger indenfor naturvidenskaben. Et brev der ville ændre verden…

I brevet beskrev Ørsted, hvorledes en strømførende ledning kunne påvirke en kompasnål. Også selvom der var en glasplade mellem ledning og kompasnålen. Dermed havde Ørsted bevist det, han i mindst 10 år havde været overbevist om: der er en sammenhæng mellem naturens kræfter. En sådan sammenhæng havde de toneangivende videnskabsfolk i Paris afvist, men da de fik Ørsteds notat, kunne de selv udføre forsøget, som ikke efterlader tvivl. En strømførende ledning skaber et magnetfelt omkring sig.

Herefter tog andre videnskabsmænd over, og da de fandt ud af, at et bevægeligt magnetfelt omvendt kunne skabe elektricitet, var vejen banet for en uendelighed af praktiske anvendelser. Fra husholdningsmaskiner til de generatorer i vindmøller, der er nøglen til den grønne omstilling, der er øverst på dagsordenen i klimadebatten i dag.

Den første, vigtige anvendelse af elektromagnetismen var telegrafen, hvormed man kunne sende meddelelser med samme hast som e-mails i dag. Det havde en kæmpe effekt på verdenssamfundet og allerede i 1840-erne kunne jernbanens drift styres af telegrafen. Dermed blev kurerer og drevduer kraftigt udfordret.


En langelandsk grundforsker

Ørsted var det man kalder grundforsker og ikke selv interesseret i opdagelsers praktiske anvendelse. Da han i 1825 som den første havde isoleret metallet aluminium, var hans rolle i den forbindelse f.eks. udspillet. Hans grundforskning har dog haft betydelig effekt og andre har heldigvis stået på spring og fundet praktisk anvendelse til hans forskning.

Ørsted var professor på København Universitet, stiftede i 1829 Polyteknisk Læreanstalt, var aktiv i oprettelsen af et patentdirektorat og i mange år også sekretær i Videnskabernes Selskab. Han modtog i sin tid et væld af ordner og dekorationer i både ind- og udland.

Ørsted er nok den langelænder, der er blevet bedst kendt uden for landet. Han blev født som apotekersøn i 1777 i det gamle apotek på Gåsetorvet i Rudkøbing. Hans yngre bror Anders Sandøe blev født blot 15 måneder senere. De viste sig begge at være begavede udover det sædvanlige, og det blev forventet at sådanne begavelser skulle være præster, som der havde været en del af i familien. Der var ingen folkeskole i byen, og forældrene havde nok at gøre med at passe og udvikle apoteket og få flere børn. Så de to drenge blev sendt over på den anden side af Brogade, hvor den tyske parykmager Oldenburg boede. Oldenburg og hans kone underviste en gruppe drenge i byen – primært i bibelhistorie og kun en lille smule i regning, da de ikke forstod sig herpå. Men væsentligst af alt lærte drengene tysk i en grad, så de blev tosprogede. Og det fik varig betydning, da de som teenagere begyndte at studere tyske filosoffer, især Emanuel Kant.

Inden da var de to brødre blevet sendt til København, hvor de på mindre end et år tog studentereksamen med udmærkelse. Der var imidlertid ingen af dem der fattede interesse for teologien. Anders studerede jura, som han udviklede under indvirkning af tyske filosoffer og retslærde. Han blev højesteretsdommer, Kgl. Kommissarius i Stænderforsamlingerne og siden statsminister efter Grundlovens indførelse.
Hans Christian valgte i stedet at blive apoteker som faderen, da der ikke fandtes et egentlig naturvidenskabeligt studium på universitetet. Det var hans udgangspunkt for at begynde at udføre kemiske og fysiske forsøg, der fra et tidligt tidspunkt afslørede sammenhænge, der ikke var kendte. Inspireret af føromtalte Kant blev han optaget af at studere sammenhænge mellem naturens kræfter. Det var de bestræbelser, der kulminerede den dag i foråret 1820, da en kompasnål bevægede sig!

H.C. Ørsted sætter spor

Gader, bygninger og skoler er opkaldt efter H.C. Ørsted. Det lokale H.C. Ørstedselskab uddeler hvert år med støtte af energiselskabet Ørsted forskerpriser og studielegater på Ørsteds fødselsdag den 14. august. Det foregår naturligvis i Ørstedspavillonen i Rudkøbing. Øens gæster kan desuden besøge en udstilling om Ørsted på Østergade i Rudkøbing. Gennem tiden har der desuden været bryggerier og en dampbadeanstalt opkaldt efter Ørsted.

Du kan læse meget mere om H. C. Ørsted på  www.hcoersted.dk – den er drevet af frivillige ildsjæle, som i øvrigt er et ord, Ørsted fandt på. Han opfandt faktisk 2.000 nye danske ord.